Jeg så på klokken og tænkte det var tidligt. At tolv var tidligt. I hverdagen går jeg i seng klokken kvart over tolv, hvis ikke senere. Det er fredag i dag. Jeg kunne være oppe i fem timer endnu, og det ville intet gøre.
Jeg kunne se den blege vintersol komme op fra dvalen, jeg kunne, hvis vi var i sommervarmen, åbne vinduet om fire timer og høre fuglene synge til mig. Derefter sværge og forbande de usle bæster til døde, fordi de ikke gad holde kæft igen.
Jeg kunne bruge to timer på endelig at tage Baal, fireogfyrre minutter på et hurtigt spil i Frozen Throne, ukendt antal tid på at skabe Simmere til at slå ihjel.
Mulighederne er der. Jeg kunne jo også bruge tiden mere fornuftigt, end på games.
I stedet vælger jeg at bruge 10 minutter på at falde i søvn. Og al den tid jeg kunne have brugt på både Baal, Frozen Throne og Sims bliver pludselig til ingenting andet end boblen, og min mp3 der er sat på repeat folder.
Jeg føler jeg spilder tiden ved at sove. Måske var det derfor jeg stoppede med det. Det er spildtide. Tid af spild. Og jeg gider ikke sove nu, for jeg står aldrig op igen. Søvn svækker mig. Tager min tid.
Jeg er helt vild med tid. Ure, hvad er koklokken og min bus går om to minutter. Afhængig af tid. Skemalægger min dag. Op klokken seks, være færdig med hår, tøj og make up før ti i syv, morgenmad senest syv, According to Jim kvart over, afsted halv, bus kvart i, er på skolen ti over otte, og så tager skolen sig af min tid, til jeg kommer hjem, og mad er klokken tre, te og 90210 er kvart over fire, og sådan kører det.
Slave af klokken, blev jeg engang kaldt af en person der engang stod mig nær. Vi groede fra hinanden som tiden gik, og tiden går og går, mens jeg står...
Og jeg kommer egentlig aldrig videre.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar